EU godkender fusion mellem Hapag-Lloyd og UASC

EU-Kommissionen har sagt god for fusionen af tyske Hapag-Lloyd og arabiske UASC og understreger dermed, at fusionen ikke burde føre til prisstigninger på ruterne mellem Asien og Nordeuropa.
Foto: Line Ørnes Søndergaard
Foto: Line Ørnes Søndergaard

EU-Kommissionen har besluttet at godkende fusionen af de to containerrederier Hapag-Lloyd og UASC.

Det fremgår af en meddelelse fra EU-Kommissionen

"De europæiske selskaber er afhængige af containerrederiernes shippingservices til deres transatlantiske afskibninger. Det er meget vigtigt, at markederne forbliver åbne. De forpligtigelser Hapag-Lloyd lægger frem sikrer, at overtagelsen ikke vil føre til prisstigninger på ruterne mellem Nordeuropa og Nordamerika," siger EU's kommissær for konkurrence Margrethe Vestager i meddelelsen.

Hapag-Lloyd og UASC vil til sammen have en flåde på 225 containerskibe, hvoraf de 170 vil komme fra Hapag-Lloyd. Hapag-Lloyd er medlem af containeralliancen The Alliance.

Hapag-Lloyds fusion med UASC er den anden på få år. Først fusionerede Hapag-Lloyd med chilenske CSAV, og nu falder fusionen med UASC langsomt på plads. I et interview med ShippingWatch for nylig satte Rolf Habben Jansen for første gang et tal på, hvor mange stillinger, der skal nedlægges, når fusionen er endeligt gennemført i løbet af de kommende måneder.

I den sammenhæng er det ikke mindst omdannelsen af UASC's hovedkvarter i Dubai til et regionalt kontor, der kan kom til at koste stillinger. Det anslås, at der i dag er mellem 6-700 ansatte i Dubai. Af dem skal nogle fortsætte samme sted, andre skal til Hamborg, hvor hovedkontoret skal ligge, mens andre må sige helt farvel til rederiet.

"Set i forhold til den samlede enhed af de to rederier, som den ser ud i dag, er det nok ikke usandsynligt, at der vil være ti procent færre medarbejdere inden for to år. Det er dog alt for tidligt at sige noget mere præcist om, da det ikke er besluttet endnu, heller ikke hvor reduktionerne skal finde sted," sagde Rolf Habben Jansen.

Hapag-Lloyd: UASC-fusion vil koste hver tiende stilling 

Hapag-Lloyd så lyspunkt i tredje kvartal i hårdt 2016 

Her er The Alliances kommende servicenetværk  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også