Regering: Ni ud af ti Hanjin-skibe vil være tømt om en måned

Sydkoreas regering forventer, at ni ud af ti skibe fra kollapsede Hanjin vil være losset i slutningen af oktober med henvisning til, at rederiet har modtaget op mod 145 mio. dollars i lån til at hjælpe med at betale for at få skibene tømt i havne.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Den sydkoreanske regering oplyser nu, at op mod 90 pct. af Hanjin's skibe ventes at være tømt i slutningen af oktober.

Det skriver mediet Business Korea, og det kollapsede sydkoreanske containerrederi Hanjin Shipping ser dermed ud til at være ved at få en smule styr på den kaotiske situation vedrørende selskabets skibe, der siden konkursen i slutningen af august har flydt rundt uden for havne verden over lastet med gods for op mod 14 mia. dollars.

Hanjin Shipping har indtil videre fået losset 35 af selskabets i alt 97 containerskibe, og heraf har 18 skibe losset i sydkoreanske havne. Hanjin vil ifølge Business Korea trække 33 af de resterende 62 skibe tilbage til Sydkorea.

Udmeldingen kommer efter, at Hanjin Shipping har fået lån for i alt 110 mia. won, eller omkring 100 mio. dollars, til at hjælpe med at betale for at få losset de mange skibe i havne verden over.

Se tidslinjen for Hanjin Shippings kollaps 

Lånene kommer bl.a. fra Hanjin Shippings hovedaktionær Korean Air, rederiets hovedkreditor Korea Development Bank (KDB) samt fra ejeren Hanjin Groups formand og rederiets tidligere formand.

De mange skibe har været ude af stand til at anløbe havne, da konkursen betyder, at der ikke har været penge til at betale for services i havnene.

Derudover står rederiets mange kreditorer i kø for at anholde skibene i forbindelse med udeståender. Senest har en en amerikansk konkursdomstol New Jersey givet Hanjin-skibene lov til at anløbe havne for at komme af med deres containere.

Drewry: The Alliance kan være på udkig efter Hanjin-erstatning 

Hanjins kunder tilbageholder 500 mio kr 

Hyundai nærmer sig opkøb af Hanjin-rester 

Tidligere Hanjin-formand anklages for ulovlig insiderhandel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også