Cosco vokser på Hanjins kollaps

Det kinesiske containerrederi China Cosco Shipping Corp. nyder så godt af Hanjins kollaps og den efterfølgende kundetilstrømning, at Cosco nu forventer at kunne levere markant bedre resultater for fjerde kvartal i år og for 2017. Det skriver Reuters.
Foto: PR-foto/Hamburg Hafen Marketing Association
Foto: PR-foto/Hamburg Hafen Marketing Association

Det store kinesiske containerrederi China Cosco Shipping Corp. drager stor fordel af, at Hanjin er kollapset, og afskiberne nu efterspørger nye muligheder.

"Afskiberne er nu mere tilbøjelige til at vælge rederier med god kredit, som kan tilbyde stabil service, og de vil undgå selskaberne med dårlig kredit. I den forbindelse er vores gruppe en af dem, der modtager kunder," siger Sun Jiakang, der er executive vice president for China Cosco, der er Kinas største rederi, til Reuters.

Ifølge data fra Reuters kæmper det kinesiske containerrederi også i stil med Hanjin med massive gældsproblemer, og det seneste regnskab fra China Cosco viste også et stort tab hos rederiet.

"Vores fjerde kvartal vil blive bedre end vores første eller andet kvartal, og fordi der sker åbenlyse ændringer i industrien, så tror jeg, at næste år vil blive bedre end i år," siger Sun Jiakiang til Reuters.

Flere andre konkurrenter på containermarkedet nyder godt af Hanjins kollaps og de efterfølgende ratehop og muligheder for at hverve nye kunder. Blandt andet Maersk Line har også hentet ny forretning blandt Hanjins tidligere kunder.

Massiv udvidelse

I begyndelsen af august meldte China Cosco Shipping Corp. ud, at rederiet har indgået en finansieringsaftale med China Exim Bank på i alt 18 mia. dollars svarende til 120 mia. kroner.

Den gigantiske sum skal bruges til opkøb af 50 nye containerskibe, men også på flådeoptimering, investeringer og udgifter til opkøb og fusioner.

"Stagnationen på det internationale shippingmarked har lagt pres på os, men det giver os også muligheder for at opkøbe oversøiske aktiver til at skabe vores globale netværk," sagde Xu Lirong, formand for China Cosco Shipping Corporation om aftalen, da den blev annonceret.

Kollapset der kom som sendt fra himlen - men uden at medbringe en mirakelkur 

Sådan tager konkurrenterne over på Hanjins ruter 

Hanjin var rederiet der var for stort til at krakke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også