Medie: Flere headhuntere freder Maersk-formand lidt endnu

Ønske om ro kombineret med den seneste aktiekursstigning kan blive Michael Pram Rasmussens redningskrans under formandsstolen i Maersk for en stund, vurderer iagttagere over for Børsen.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Flere headhuntere giver i Børsen tirsdag Michael Pram Rasmussen en rum tid endnu som bestyrelsesformand i Maersk i forbindelse med den strategiske gennemgang af konglomeratet.

"Som led i en mulig transition, hvor A.P. Møller-Mærsk kan blive delt i to selskaber, tror jeg, at Michael Pram Rasmussen i en periode vil blive siddende som formand for begge selskaber. Dels for at skabe ro om forandringerne, dels for at vise, at der er styr på tingene," siger Peter Mangaard, ledende partner i executive search-virksomheden Mangaard & Partners.

Også Nina Nærby, ledelsesrådgiver hos Leadership Advisor Group, finder det mest sandsynligt, at Michael Pram Rasmussen bevarer formandsstolen, mens Evan Tolstoj Hansen, ledende partner hos headhuntervirksomheden Alexander Hughes, ser anderledes på Pram Ramsmussens fremtid i Maersk.

"Det er mest indlysende at forestille sig, at Michael Pram Rasmussen med god ret føler, at han har aftjent sin værnepligt efter 17 år i bestyrelsen, heraf de 13 som formand, og derfor meddeler, at der nu skal nye folk på broen i et alt andet lige mindre set-up," siger han til Børsen.

Er Maersk ved at lave en Wallenberg-model? 

Maersk-ledelsen under massivt investorpres for opsplitning

Nordea tror på opsplitning af Maersk i to selskaber

Maersk-gruppen dropper investeringsbanker 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også