China Cosco sejlede med kæmpe underskud i første halvår

China Cosco Holdings, som er containerrederiet i China Cosco Shipping Group, kom ud af første halvår med et underskud på 7,21 mia. yuan, svarende til 7,14 mia. kr. Træg efterspørgsel får skylden.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto
AF RITZAU FINANS

De historisk lave fragtrater trækker tænder ud hos containerrederierne i øjeblikket.

En af de hårdt ramte er China Cosco Holdings, som er containershipping-delen under China Cosco Shipping Group, og som torsdag kunne berette om et halvårsunderskud på 7,21 mia. yuan, svarende til 7,14 mia. kr.

Eksklusive engangsomkostninger begrænsede underskuddet sig dog til 4,8 mia. yuan, noterer branchemediet Lloyds List, mens selskabet til sammenligning tjente 2,0 mia. yuan i samme periode sidste år.

"I første halvdel af 2016 forblev efterspørgslen i containershipping-markedet trægt. Trods aftagende kapacitetsvækst blev ubalancen mellem efterspørgsel og udbud ikke forbedret i betydelig grad, hvilket gentagne gange pressede fragtraterne til rekordlave niveauer," lyder det fra China Cosco.

I halvåret faldt selskabets gennemsnitlige omsætning per tyvefodscontainer (teu) med 24 pct., mens rederiet lykkedes med at nedbringe sine gennemsnitlige omkostninger per teu med 13,17 pct. fra samme periode sidste år, eller med 7,1 pct. eksklusive bunkeromkostninger.

Selskabets omsætning fald med 8,5 pct. i forhold til samme halvår sidste år til 30,9 mia. yuan. Også i andet halvår venter rederiet dystre markedsforhold.

"Stigningen i ny tonnage vil fortsætte med at aftage, og efterspørgslen vil tage til ind i tredje kvartal, som traditionelt er højsæson. Men industrien vil fortsat være hjemsøgt af generel overkapacitet," tilføjer China Cosco i regnskabet.

Moody's ser dystert på shipping halvandet år frem 

Kinas nye containerkæmpe ud med stort underskud 

Statstøtte begrænsede China Coscos tilbagegang i 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også