Carnegie: De fire scenarier for det nye Maersk

En klar og aktionærvenlig investeringsstrategi i Maersk er langt vigtigere end en opsplitning af gruppen, der næppe vil skabe mere værdi for aktionærerne, vurderer investeringsbanken Carnegie i en analyse.
Foto: Maersk
Foto: Maersk

En opsplitning af Maersk-gruppen vil næppe skabe mere værdi af betydning for aktionærerne, og en opsplitning vil langt fra være problemløs for den danske shipping- og oliekoncern. Det vurderer investeringsbanken Carnegie i en analyse af den strategiske gennemgang, som ledelsen i Maersk med den nye CEO Søren Skou i spidsen inden for kort tid forventes at offentliggøre de første resultater af.

Det store og mest presserende spørgsmål for Maersk er, hvor koncernen i fremtiden skal placere sin kapital. Spørgsmålet er relevant, efter at mantraet om investering i vækst synes at være forældet, og efter at Maersk gennem de seneste seks år har nedskrevet med otte mia. dollars og har nye mulige milliardnedskrivninger på vej i Maersk Drilling, konstaterer Carnegies Maersk-analytiker Marcus Bellander.

Selv om mange analytikere i aktiemarkedet taler om en konglomerat-rabat, der er negativ for kursudviklingen, vil en opsplitning ifølge Carnegie formentlig ikke øge værdiskabelsen for aktionærerne i Maersk, mens konglomeratet til gengæld giver andre fordele. 

"Maersk har stor fordel i form af en betydelig præmie i obligationsmarkedet (lav rente, red.). Det betyder, at skjulte værdier, om nogen, der bliver synlige ved en opsplitning, kan blive modsvaret af stigende finansieringsomkostninger," hedder det i notatet, der konkluderer, at spørgsmålet om en opsplitning af Maersk-gruppen ikke er specielt afgørende. Det er til gengæld en mere klar og aktionærvenlig investeringsstrategi i Maersk.

"Maersk Oil skal bare malkes" 

Anbefaler at indstille olieefterforskning

Det er Carnegies vurdering, at Maersk på baggrund af de seneste års massive nedskrivninger og svage track record  bør holde investeringer i Maersk Oil på et minumum og indstille aktiviteter i olieefterforskning. Det vil i gennemsnit øge den frie pengestrøm i Maersk Oil med over en milliard dollars om året de næste fem år. Ifølge banken en pengemaskine, hvor de seneste års tilbagekøbsprogrammer af aktier gøres permanente, og som kan øge aktieudbyttet med seks procent.

Carnegie opstiller fire mulige scenarier som udløber af den igangværende strategiproces. Den første, hvor konglomeratet består, mens investeringsstrategien bliver mere investeringsvenlig. Et andet scenarie er salg af Maersk-gruppens femte forretningsben APM Shipping Services (Maersk Tankers, Damco, Maersk Supply Service og Svitzer, red.).

En tredje mulighed er en opsplitning i to forretninger, shipping og olie, mens en fjerde er en opsplitning i fire forretningsområder: Maersk Line, Maersk Oil, APM Terminals og Maersk Drilling.

DNB Markets: Maersk Line og APM Terminals børsnoteres 

Redernes appetit på store containerskibe er helt væk 

Maersk Line er færdig med at være Mr. Nice Guy 

Søren Skou: Vi starter ikke med en masse nej'er 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også