En fusion mellem HMM og Hanjin er stadig på bordet

Det sydkoreanske finanstilsyn er klar til at overveje en fusion mellem Hyundai Merchant Marine (HMM) og Hanjin Shipping, når de to rederier har lukket aftalerne med deres kreditorer. Hanjin forhandler stadig med skibsejerne for at nedbringe sine charterrater.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

En fusion mellem Hyundai Merchant Marine (HMM) og Hanjin Shipping kan komme på tale, når de to rederier har fået styr på deres forretning.

Det fortalte formanden for det sydkoreanske finanstilsyn, Lim Jong-ryong på et pressemøde mandag, skriver Business Korea.

De sydkoreanske konkurrenterne har været i alvorlige problemer siden årets start og har forhandlet med sine kreditorer for at sikre likviditet og nedbringe sine omkostninger.

Landets regering er samtidig trådt til med en større redningsplan samt en ny milliardfond, der skal polstre de statsejede banker til at modstå tab fra den maritime sektor.

Indtil videre er Hyundai Merchant Marine nået langt i processen, mens det går en anelse mere trægt for det største af de to rederier, Hanjin Shipping. Men når begge selskaber er i mål, vil myndighederne se på en fusion.

"Vi vil overveje, hvorvidt vi skal lægge dem sammen eller støtte et konkurrencebaseret system, når Hanjin Shipping er normaliseret," sagde Lim Jon-ryong, formand for Financial Services Commission mandag.

"Muligheden for en fusion er ikke så forskellig fra retningen i de restruktureringsplaner for shippingselskaberne, som vi har afsløret tidligere. De to virksomheder skal normalisere deres forretning ved at justere deres charterrater, nedbringe deres gæld til kreditorerne og blive medlem af en shippingalliance," sagde formanden.

Fra næste april bliver Hanjin Shipping medlem af den nye The Alliance med tyske Hapag-Lloyd i spidsen, mens HMM endnu ikke har fundet en sikker havn. Meget tyder dog på, at HMM vil blive lukket ind i varmen, når restruktureringen er overstået.

Hyundai og skibsejere enige om nye kontrakter

Sydkoreas præsident: Værftskrisen truer hele økonomien

Sydkorea opretter milliardfond for at redde shipping

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også