Havareret Safmarine-skib er kommet i havn

Det Safmarine-skib, som brød i brand efter en kollision med et andet containerskib den 7. maj, er nu blevet slæbt til kaj i den kinesiske Ningbo-havn, efter at de sidste gløder ombord er blevet slukket.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Det havarerede containerskib Safmarine Meru er nu fortøjet ved Ningbo Havn i Kina, efter at det er blevet slæbt 78 sømil fra ulykkestedet til land. Det oplyser Maersk Line i en pressemeddelelse.

Det 4650 teu store containerskib brød i brand, da det den 7. maj kolliderede med det tysk-ejede containerskib Northern Jasper. De 22 besætningsmedlemmer på Safmarine Meru forlod skibet kort efter kollisionen, og selvom den udvendige brandslukning blev var afsluttet den 10. maj, blev de sidste gløder først slukket i går, da et brandslukningshold gik ombord.

"Vi er glade for, at Safmarine Meru er sikkert fortøjet, og at alt mandskab er i sikkerhed, sunde og eftersete. Jeg vil gerne takke de lokale, kinesiske myndigheder for deres samarbejde og assistance i forbindelse med denne hændelse," siger Palle Laursen, chef for ship managent, og fortsætter:

"Nu er vores prioriteter at lodse skibet på sikker vis og foretage inspektioner for yderligere at undersøge skader på fartøjet.

Safmarine Meru var lastet med 400 containere, da kollisionen skete. Maersk Line vil ikke kommentere yderligere på årsagen til kollisionen, så længe undersøgelser er i gang.

Brand på Maersk-skib under kontrol

Maersk-skib i dramatisk kollision ud for Kina

Safmarine forudser ratepres i to-tre år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også