Japanske rederier klarer sig dårligere end forventet

De tre japanske rederier, K-Line, Mitsui O.S.K Lines (MOL) og Nippon Yusen Line (NYK), har leveret regnskaber, der ikke lever op til analytikernes forventninger.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals
AF RITZAU FINANS

Tre japanske Maersk Line-konkurrenter har leveret regnskaber torsdag morgen. Specielt forventningen til indeværende regnskabsårs indtjening og omsætning skuffer analytikerne.

Mitsui O.S.K Lines (MOL) leverede et skuffende regnskab for regnskabsåret, der sluttede med udgangen af marts.

Underskuddet blev på 170,4 mia. yen (10,4 mia. kr.) mod ventet 176,4 mia. yen ifølge estimater fra Bloomberg. Omsætningen blev 1710 mia. yen mod ventet 1730 mia. yen. Udbyttet blev på 5 yen pr. aktie, som ventet.

Rederiet venter et overskud i indeværende regnskabsår på 20 mia. yen mod ventet 32,4 mia. yen. Omsætningen ventes at falde 12 pct. til 1520 mia. yen Her havde analytikerne før regnskabet forudset 1680 mia. yen. Udbyttet ventes at blive 4 yen per aktie.

Sårbare containerrederier kan blive efterladt i kulden

K-line - Kawasaki Kisen Kaisha - venter et underskud i indeværende år på 35 mia. yen, hvilket skuffer analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet et overskud på 11,2 mia. yen. Rederiet venter, at omsætningen falder med 12 pct. til 1100 mia. yen. Her havde analytikerne ventet 1290 mia. yen.

For regnskabsåret, der sluttede ved udgangen af marts, sejlede K-Line et underskud på 51,5 mia. yen hjem med baggrund i en omsætning på 1240 mia. yen.

Også et tredje japansk rederi skuffer analytikerne. Nippon Yusen Line (NYK) venter, at omsætningen i indeværende regnskabsår falder 4,1 pct. til 2180 mia. yen mod ventet 2350 mia. yen. Rederiet, der også har en bulk-forretning, venter at kunne levere et overskud på 15 mia. yen i år. Analytikerne havde ifølge Bloomberg sat næsen op efter 35,3 mia. yen.

I regnskabsåret der sluttede med udgangen af marts leverede Nippon Yusen et overskud på 18,2 mia. yen mod ventet 24,4 mia. yen. Omsætningen faldt 5 pct. til 2270 mia. yen mod ventet 2340 mia. yen.

K-Line venter milliardtab på tørlasttrimning

MOL udpensler tab på tørlast og container

Japansk reder klar til storopkøb i offshore

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også