Medie: Ny containeralliance bejler til iransk rederi

Ifølge kilder i den kinesiske shippingindustri håber det nyformede China Cosco Shipping sammen med CMA CGM på at danne en ny alliance, der blandt andet inkluderer iranske IRISL, skriver Journal of Commerce.

Rygterne svirrer omkring en mulig ny konstellation i containerindustrien, som kan bryde med de hidtil kendte alliancer. Det er samarbejdet mellem det nyligt fusionerede China Cosco Shipping og CMA CGM som omdrejningspunkt.

Således beretter Journal of Commerce (JOC) på baggrund af kilder, "der har bånd til China Cosco Shipping", at de to ovennævnte rederier håber på at få OOCL, Evergreen og Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRISL) med ombord.

Kilderne har angiveligt også sagt, at IRISL kan gå hen og overtage United Arab Shipping Companys (UASC) plads i alliancen, der i dag - i form af 03-alliancen - består af China Shipping, CMA CGM og UASC.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

ShippingWatch har tidligere beskrevet, hvordan UASC er i fare for at ryge ud, og at det kan få store konsekvenser for rederiet.

"I dag er det helt afgørende at være med i en stor alliance. Derfor vil presset på UASC blive meget stort, hvis sådan en alliance bliver en realitet," sagde Lars Jensen, CEO of SeaIntelligence Consulting.

Shanghai-møde sætter fransk-kinesisk alliance i spil

CMA CGM bekræfter møder om fransk-kinesisk alliance

Her lander den nye kinesiske containerspiller

Denne mand har adgangskoden til iransk shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også