Containerrater stiger lidt efter varslede prisforhøjelser

Raterne for containerfragt fra Kina og ud i resten af verden steg i denne uge.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Raterne steg i gennemsnit med 6,7 pct. i den forgangne uge, viser tal fra Shanghai Containerized Freight Index ( SCFI ), der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden.

Dermed kan det se ud som rederierne har fået lidt helt med at få den varslede ratestigning gennemført.

I sidste uge faldt indekset med 7,7 pct.

Det er også blevet dyrere for kunderne at få fragtet en container mellem Asien og Nordeuropa. Her er prisen i denne uge steget med 156 pct., efter et fald på 50 pct. i forrige uge, skriver Reuters. Den gennemsnitlige pris lyder nu på 703 dollar per tyvefodscontainer (teu).

De store rederier har i år været presset af, at raterne har befundet sig i en historisk bølgedal, hvilket har presset indtjeningen.

Markedet har været præget af overkapacitet, og mængderne har været lave. Det har presset rederiernes priser, hvilket dog også delvis skyldes lave oliepriser.

Cosco varsler stort underskud for 2015

Containerraterne tager en ny dukkert

Alphaliner: Slemt bliver til værre for containerredere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også