Maersk hyrer færre danske officerer

Der er blevet færre danske officerer hos Maersk Line de seneste år. Bekymrende, mener man hos Søfartens Ledere, fordi det blandt andet vil  få betydning for hele det blå Danmark. Der er ingen planer om at ændre rekrutteringsmetode, lyder det fra Maersk Line.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Der er blevet længere mellem de danske officerer i verdens største containerrederi, Maersk Line. I følge en ny opgørelse fra Søfartens Ledere, som dagbladet Børsen refererer, er andelen af danske overstyrmænd mere end halveret fra 2010 til 2014. For maskincheferne har der været et fald på næsten en tredjedel, men andelen af danske førstemestre er mere end halveret.

Det vækker bekymring hos Søfartens Ledere, fordi det blandt andet vil for betydning for hele den danske maritime klynge som helhed, påpeger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere, overfor Børsen.

"Officererne går senere i land og tager stillinger i mange forskellige maritime positioner, f.eks. som lodser, i færgesejlads, hos rederikontorer, os," siger han.

Hos Maersk Line anerkender man, at der har været et fald af danske officerer, men pointerer overfor dagbladet, at det skal ses i lyset af, at der samlet er ansat flere officerer end tidligere.

"Det er korrekt, at der i samme periode er en tendens til et procentvist fald i andelen af danske officerer, da vores flåde samtidig er vokset," skriver Maersk Line i en kommentar til Børsen og tilføjer, at der ikke er planer om at ændre rekrutteringsstrategi.

"Vi oplever fortsat, at kvaliteten af danske søfarende er god og har ingen planer om ændringer i vores rekruttering af danske aspiranter og officerer."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også