Efterforskere af El Faro-forlis får mundkurv på

Holdet af efterforskere, der skal finde svaret på, hvordan og hvorfor det amerikanske containerskib El Faro forulykkede den 1. oktober, får nu mundkurv på af National Transportation Safety Board.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO

Den eneste, der kommer til at dele information om det 40 år gamle, amerikanske containerskib El Faro's forlis, er Bella Dinh-Zarr, næstformand i det amerikanske National Transportation Safety Board (NTSB).

Det skriver Lloyds List med henvisning til en pressekonference i Jacksonville, Florida, hvor Bella Dinh-Zarr gjorde det klart, at ingen deltagere i efterforskningen må frigive dokumenter eller tale offentligt uden tilladelse fra NTSB.

Efterforskningen vil blive ledet af Thomas Roth-Roffy, og den kommer til at inkludere ejeren og operatøren af El Faro, henholdvis Tote Maritime og Tote Services, fartøjets klasseselskab ABS, den amerikanske kystvagt, der har ledet efterforskning- og redningsoperationen, og den amerikanske flåde, der skal forsøge at finde El Faro, som sandsynligvis ligger på næsten fem kilometers dybde øst for Bahamas, og indsamle alle materielle beviser.

Indtil videre har NTSB afhørt kaptajnen på El Faro's søsterskib El Yunque, som tidligere har været førstestyrmand på El Faro og Tote's DPA (designated person ashore), der som den sidste person havde kontakt med kaptajnen på El Faro.

NTSB's endelige rapport forventes at ligge klar i løbet af 12 til 18 måneder. Forinden vil agenturet frigive billeder og interviewudskrifter.

El Faro forulykkede, da det på sin vej fra Jacksonville i Florida til Puerto Rico blev fanget i orkanen Joaquin. 33 besætningsmedlemmer har efter alt at dømme mistet livet, herunder 28 amerikanere og fem polakker. Den amerikanske kystvagt har indstillet eftersøgning efter overlevende.

El Faro styrede lige mod orkanens øje

USA ramt af den værste skibskatastrofe i 30 år  

Kystvagt finder lig og redningsbåd fra forlist containerskib 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også