Tyske selskaber skal stå for driften af Maersk Line skibe

De to tyske selskaber E.R Schiffahrt og Bernhard Schulte skal de næste fem år stå for driften af 12 af Maersk Lines skibe. Det er første gang, at Maersk Line lægger skibe ud til tredjeparter.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF KATRINE GRØNVALD RAUN OG RITZAU FINANS

Maersk Line har indgået en aftale med de to tyske shipmanagement-selskaber E.R. Schiffahrt og Bernhard Schulte, som de næste frem år skal stå for at drifte 12 af rederiets skibe, oplyser parterne i meddelelser. Det er et brud med den normale praksis hos Maersk Line, der altid selv har stået for driften af sine skibe. Ole Graa Jakobsen, der er leder af de tekniske operationer fortæller i en meddelelse, at rederiet er overbevist om, at man har de bedste shipmanagers og besætning, men at det også er tid til at udfordre - og bekræfte - den overbevisning:

"Vi har derfor besluttet at indgå kontrakt med ship managers om at overtage det fulde ship management for 12 af vores ksibe i en periode på fem år," siger han.

Der er tale om skibe af forskellige størrelse, alder og klasse, og de 12 skibe vil blive overført til de to selskaber i slutningen af 2015.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Hos Bernhard Schulte Shipmanagement kalder CEO Norbert Aschmann kontrakten på seks skibe en betydelig tillidserklæring fra Maersk Line.

Hos E.R. Shiffarht har ordren stor betydning, understreger Isabella Rickmers, bestyrelsesmedlem hos E.R. Shiffahrt og direktør for ny forretning.

"Dette mandat fra Maersk Line bekræfter, at vi er på rette vej," siger hun i meddelelsen.

Maersk Line vil overflytte besætningsmedlemmerne på de 12 skibe til andre funktioner.

Tre tyske rederier puljer 147 skibe 

Opkøb af mindre containeroperatører vinder frem 

Ny tysk rederformand hilser kapitalfonde velkommen 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også