Maersk Line forsøger igen at hæve raterne

Maersk Line, vil fra næste måned forsøge at hæve raterne på den vigtige handelsrute mellem Asien og Europa.
Foto: Leth Suez
Foto: Leth Suez
AF RITZAU FINANS

Mærsk-gruppens containerrederi, Maersk Line, vil fra næste måned forsøge at hæve raterne på den vigtige handelsrute mellem Asien og Europa. Rederiet vil forsøge at løfte priserne med 1000 dollar per tyvefodscontainer (teu) fra 1. september.

Det oplyser Maersk Line i selskabets nyhedsbrev "Weekly Highlights".

Ruten mellem Asien og Europa har gennem hele 2015 været præget af rekordlave rater, hvor en cocktail af for mange skibe på vandet og vigende efterspørgsel har presset priserne ned og i perioder gjort det svært for rederierne at tjene penge.

De store rederier har flere gange forsøgt at hæve raterne, men det er kun slået igennem kortvarigt og har ikke resulteret i en vedvarende fremgang.

I sidste uge faldt raterne på ruten med ikke mindre end 171 dollar - 26,7 pct. - til 469 dollar per teu.

Alphaliner: Maersk Line og MSC passive i priskrig

Maersk-aktierne slået tilbage til start 

Fald i containerredernes pålidelighed i juli

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også