Flere containerredere aflyser sejladser over sommeren

United Arab Shipping Company har sammen med sine partnere i Ocean 3-alliancen, franske CMA CGM og China Shipping Container Lines, aflyst en stribe sejladser sommeren over.
Foto: UASC
Foto: UASC

I skyggen af det totale ratekollaps på de store globale containerruter har det mellemøstlige containerrederi United Arab Shipping Company (UASC) sammen med sine partnere i Ocean 3-alliancen, franske CMA CGM og China Shipping Container Lines (CSCL) aflyst en række sejladser hen over sommeren fra 29. juni og frem til midten af september.

UASC's topchef, danske Jørn Hinge, siger i en meddelelse fra rederiet, at de aflyste sejladser skal give en bedre udnyttelse af skibene uden at kommentere nærmere på det ratechok, hele containerindustrien lider under i øjeblikket.

Også resten af 2015 ser temmelig ulden ud for rederne, der slås for at fylde de nye ultrastore containerskibe op, og som løbende indsættes i den globale flåde.

Rederne underbyder lige nu hinanden på deres skibe mellem Asien og Europa. Nogle er klar til at gå langt under break even og tilbyder helt ned til 150 dollars for at fragte en 20 fodscontainer (teu) fra Shanghai til Nordeuropa. Det påpegede Alphaliner tidligere på ugen, og ifølge analyse og andre skal der tages helt anderledes og radikalt i form af en permanent udtrækning af skibe, hvis rederne skal gøre sig forhåbninger om en stabilisering af rateniveauet.

Alphaliner: Ødelæggende priskrig på containerfragt når nyt lavpunkt 

Evergreen ser ét helt overskyggende problem i industrien 

Ordreboom på ultrastore containerskibe i 2015 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også