Maersk og Rickmers bekræfter frigivelse

Få timer efter, at de det iranske nyhedsbureau Irna oplyste, at containerskibet Maersk Tigris havde fået tilladelse til at sejle videre, bekræfter Maersk Line og Rickmers Shipmanagement, at skibet er frigivet.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Både Maersk Line og Rickmers Shipmanagement bekræfter nu, at Maersk Tigris er blevet frigivet af de iranske myndigheder.

Det sker få timer efter, at de det iranske nyhedsbureau Irna oplyste, at containerskibet havde fået tilladelse til at sejle videre. Hverken Maersk eller Rickmers Shipmanagement kunne i første omgang bekræfte oplysningen om, at det var sket.

I en meddelelsen om udviklingen, udtrykker udenrigsminister Martin Lidegaard (R) sin tilfredshed med frigivelsen. i en meddelelse:

"For Danmark som søfarende nation er det selvsagt en prioritet, at internationale forpligtelser efterleves og at skibe kan navigere i området omkring den Persiske Golf. Det har vi også gjort klart i vores kontakt med de iranske myndigheder. Udenrigsministeriet er fortsat i tæt kontakt med Mærsk. Og vi håber ikke, at lignende sager vil opstå i fremtiden," siger han.

Onsdag fremsatte Maersk Line en betinget aftale til de iranske myndigheder, som forudsatte, at skibet ville blive frigivet, fortæller Palle B. Laursen, der er teknisk direktør i Maersk Line til dr.dk.

"Vi har skriftligt bekræftet, at vi vil betale 163.000 dollars," siger han.

Sagen går helt tilbage til 2005, hvor Maersk sejlede ti containere til Dubai på vegne af et iransk selskab. Containerne blev aldrig afhentet i havnen af nogen af parterne, og lokale myndigheder beslaglagde lasten efter 90 dage.

Det fik det iranske firma til at sagsøge Maersk, og 18. februar 2015 blev Maersk dømt til at skulle betale 136.000 dollars.

Det var dog ikke godt nok for det iranske firma, der ville have endnu flere penge fra Mærsk. Og meget tydede altså på, at de fik rettens ord for, at Maersk skal betale 3,6 mio. dollar som erstatning for den mistede fragt tilbage i 2005.

Det er nu godt en uge siden, at iranske patruljefartøjer affyrede advarselsskud og beordrede skibet med 24 besætningsmedlemmer ombord til at sejle ind i iransk farvand, da det var på vej gennem Hormuz-strædet.

Iran frigiver sømænd når Mærsk har betalt 

Siden har der været hektisk aktivitet bl.a. fra det danske udenrigsministeriums side på at få frigivet skibet, som er ejet af Oaktree men under management af Rickmers Shipmanagement.

Der har været spekuleret meget over, hvad der har været den reelle grund til den opsigtsvækkende arrest af skibet. Kun få dage inden, at Maersk Tigris tirsdag blev opbragt af de iranske flådestyrker, blev et andet Maersk-skib, det amerikanske-flagede Maersk Kensington, passet op og omringet af fire iranske flådeskibe i samme farvand.

Det fik bl.a. Risk Intelligence til at spekulere i en række mulige scenarier forleden.

Læs mere her: Maersk vælger "at være mere opmærksom" ved Iran

Iransk nyhedsbureau: Maersk Tigris er frigivet

Maersk: Vi har indleveret betinget aftale i fragtsag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også