Stort dyk i Asien-Nordeuropa-rater i sidste uge

Raterne på ruten mellem Asien og Nordeuropa faldt 13 pct. i sidste uge og nåede laveste niveau siden starten af december 2014.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd
RITZAU FINANS

Spotraterne på containerfragt mellem Asien og Nordeuropa faldt hele 13 pct. i denne uge. Det skriver branchemediet The Loadstar med reference til tal fra Shanghai Shipping Exchange.

Samtlige ruter oplevede dog fald i sidste uge, og det overordnede fragtrateindeks, The Shanghai Containerrized Freight Index (SCFI), viste et fald på godt 6 pct. til 960,29 point.

På ruten mellem Asien og Nordeuropa nåede raterne med faldet på 13 pct. ned i 816 dollar per 20-fodscontainer (teu). Det er det laveste rateniveau siden starten af december 2014. Flere rederier har dog varslet rateforhøjelser på ruten med virkning fra 15. marts, heriblandt Maersk Line.

På Asien til Middelhavet faldt raterne i denne uge 139 dollar til 1134 dollar per teu, og på ruterne mellem Asien og den amerikanske vestkyst dykkede de 88 dollar til 1921 dollar per teu. På ruterne fra Asien til den amerikanske østkyst faldt raterne endvidere med 206 dollar til 4740 dollar per 40-fods container.

Maersk-aktien faldt fredag eftermiddag 0,5 pct. til 15.100 kr.

SCFI falder 6 procent 

Lav bunkerpris presser det intra-asiatiske marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også