NOL sælger logistikenhed fra

Neptune Orient Lines har frasolgt APL Logistics, fordi selskabet ikke tror på, at det kan skabe vækst både på containerdelen og logsitikdelen.

Singaporeanske Neptune Orient Lines, der blandt andet driver containerrederiet APL, frasælger sit forretningsområde APL Logistics, skriver Bloomberg News med henvisning til en orientering fra selskabet.

NOL har ikke kapacitet til at skabe vækst inden for både containerskibe og logistikforretning, lyder forklaringen.

Køberen er japanske Kinetsu World Express, der betaler, hvad der svarer til 1,2 mia. dollar for APL Logistics.

NOL har over de seneste år solgt flere skibe og sit hovedsæde i et forsøg på at rette op på regnskabsmæssige tab, der har plaget selskabet de sidste fire år. Pengene fra salget af logistikforretningen skal ifølge Bloomberg tilføres containerrederiet APL, der ifølge en opgørelse fra analysehuset Alphaliner er blandt verdens ti største.

"Provenuet fra salget af APL Logistics skal bruges til at styrke NOL Groups finansielle stilling, inklusive tilbagebetaling af gæld," skriver NOL ifølge Bloomberg.

Neptune Orient Lines har til hensigt at bringe containerforretningen tilbage til lønsomhed. Men samtidig holdes alle muligheder åbne, siger selskabets topchef Ng Yat Chung ifølge Bloomberg under en telekonference ifølge Bloomberg som svar på spørgsmålet om, hvorvidt containerdelen også er til salg.

NOL barberer underskuddet ned 

Singapore-reder overrasker med underskud

Kriseramt NOL sælger ud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også