Havnekonflikt lammer containerredernes rettidighed

De store containerrederiers rettidighed dykkede til et rekordlavt niveau i januar. Udviklingen skyldes primært effekten af den amerikanske havnekonflikt samt opstarten af de nye mega-alliancer, skriver Drewry.
Foto: Seanews.com
Foto: Seanews.com
AF DANIEL LOGAN BERG-MUNCH

Afskibere og importører kan nu for alvor mærke effekten af den storstilede havnekonflikt på den amerikanske vestkyst, der sammen med opstarten af de store alliancer i januar har været med til at presse containerrederiernes afgangs- og ankomststider i bund.

De store linjerederiers rettidighed, såkaldt schedule reliability, faldt til et rekordlavt gennemsnit på 48,6 procent i januar, fremgår det af analysehyset Drewrys seneste Carrier Performance Insight.

Det er et samlet fald på 9,6 procentpoint i forhold til december 2014.

Stillehavet var hårdest ramt i perioden, hvor rettidigheden dykkede til 36 procent i januar fra 47 procent i december. Atlanterhavet klarede sig en smule bedre, med 45 procent, et fald på 1,4 point fra måneden før, mens nøgleruten Asien-Europa faldt 10 procent, til 54 procent i alt - det laveste niveau siden august sidste år.

Analysehuset peger på den igangværende havnekonflikt i det store havne på den amerikanske vestkyst som en væsentlig faktor i det samlede fald. Og dette skal kombineres med ændringer af sejlplaner og andre opstartsvanskeligheder i forbindelse med lanceringen af de store alliancer.

Forstå dit rederi

"Drewry havde forventet en vis forringelse af servicen pga. opstarten af de nye alliancer, som skete i januar og en vis risiko forbundet med omdirigering af skibe," lyder det fra Simon Heaney, senior manager of supply chain research hos Drewry i London.

"Hertil kommer, at den fortsatte congestion ved de amerikanske vestkysthavne også var forventet at ville have en konsekvensen for den overordnede punktlighed. Men størrelsen af faldet er meget skuffende," tilføjer han.

Maersk Line klarede sig igen bedst med en rettidighed på 76 procent i januar, stort set uændret i forhold til måneden før. Herefter kom Cosco med 61 procent. Allerværst lå PIL med 21 procent, eller med en statistik hvor kun hver femte service kom til tiden.

"Den store forskel på det bedste og dårligste linjerederi understreger endnu en gang, at ikke alle rederier er ens. Det viser også, hvor vigtigt det er for detailhandel og producenter nøje at forstå den relative performance hos hvert enkelt rederi og dets partnere for at kunne understøtte indkøbsbeslutninger," siger han.

Store usikkerheder om havnelukninger på USA's vestkyst

 

SeaIntel: Kinesisk nytår kræver færre aflyste sejladser i år

Containerrederne mindre pålidelige op til årsskiftet

Mange containerskibe ankom for sent i december  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også