Bank nedjusterer Maersk Line efter OOCL-resultat

OOCL's regnskab fører til, at Jyske Bank ændrer i sine estimater for Maersk Line.
AF RITZAU FINANS

Der var mindre mislyde i fredagens regnskab fra det Hongkong-baserede rederi OOCL, der er konkurrent til danske Maersk Line.

Sådan lyder vurderingen fra analytikerne i Jyske Bank i en ny analyse, hvor banken på den baggrund nedjusterer sine estimater for Maersk Line med omkring en procent.

Jyske Bank skriver i analysen, at man inden regnskabet fra OOCL havde været lidt for optimistiske i forhold til fragtraterne på markedet, men at banken til gengæld har været for forsigtige i forhold til volumen.

Samtidig konstaterer Jyske Bank, at den nu ser flere skibe i Maersk Lines flåde, hvilket også har indflydelse på rederiets volumen.

Jyske Bank sænker af de grunde forventningen til driftsresultatet, EBITDA, for Maersk Line med 11 mio. dollar til 1024 mio. dollar i fjerde kvartal.

Jyske Bank holder dog fast ved sin købsanbefaling for Mærsk og et kursmål, der hedder 14.500 kroner, da banken "forventer flere kvartaler med en flot indtjeningsudvikling i Line".

A.P. Møller-Mærsk kommer med regnskab for fjerde kvartal 25. februar.

SeaIntel: Ratefald på Asien-Europa og Stillehavet på vej 

Drewry: Alliancer er bedre end deres rygte 

Alphaliner: Asiatiske redere på vej med kæmpeskibe  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også