Wall Street Journal: Maersk Line overvejer megaskibe

Maersk Line har taget fat på forhandlingerne om at forny flåden. Ifølge Wall Street Journal er der 20.000 teu skibe inde i billedet. Det ville i så fald være nyt i forhold til, hvad rederiets CEO meldte ud for få måneder siden.

Vil Maersk Line alligevel sætte trumf på i containerrederiernes kapløb om de største skibe og bestille en ny flåde med plads til 20.000 teu? Ifølge torsdagens udgave af Wall Street Journal er det i alt fald overvejelser, der bliver gjort i linjerederiets hovedkvarter i København. Avisen kan ikke citere konkrete kilder for oplysningerne, men refererer til en person med kendskab til processen. Han siger, at Maersk Line er i indledende forhandlinger med asiatiske værfter, og at det handler om skibe med plads til 20.000 teu. Det vil dermed være de største skibe nogensinde og mellem 1500 og 2000 teu større end Triple-E.

Allerede i midten af november 2014 oplyste CEO i Maersk Line til ShippingWatch, hvordan rederiets kolossale investeringsprogram på samlet 15 milliarder USD skulle kickstartes inden for et halvt år. Det er især de store skibstyper fra 14.000 teu og opefter, der skal bruges penge på.

"For at vokse med markedet, som er vores strategi, skal vi have skibe med en kapacitet på 425.000 teu ind i flåden mellem 2017 og 2019. Vi skal have forskellige størrelser, men vægten vil blive på de store skibe over 14.000 teu," sagde Søren Skou.

Dermed fortsætter rederiet sin opbygning af skibe, der kan give stordriftsfordele, og som især skal anvendes på den store hovedrute mellem Nordeuropa og Asien, hvor Maersk Line har 40 procent af sin forretning. Det er også på denne rute, at hele serien af i alt 20 Triple-E serie skibe, der hver har plads til 18.200 containere skal sættes ind. De sidste bliver sendt fra DSME værftet i Sydkorea i 2015, og derfor skal der nu sættes gang i nye bestillinger.

Maersk Line har været i gang med at undersøge mulighederne for at bygge endnu større skibe end de nuværende Triple-E, men indtil videre skal rederiets største skib være Triple-E, slog Søren Skou fast.

Maersk Line vil bestille de helt store skibe

Maersk Line bestiller nye skibe inden for et halvt år

Skou: Maersk Line og MSC skal være lige punktlige 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også