Cosco vender tre nedtursår til plus

Det kinesiske shippingkonglomerat Cosco fik plus på bundlinjen i 2014 efter tre års underskud, skriver Reuters.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

Tre år med underskud er fortid for det kinesiske shippingkonglomerat Cosco. Det kommer ud af 2014 med et plus på bundlinjen på 809,26 mio. USD, siger gruppens bestyrelsesformand Ma Zehua i et interview med det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Reuters.

Ifølge Zehua steg driftsindtægterne med to pct., i 2014 sammenlignet med 2013, uden at han dog satte tal på. Men særligt brændstofbesparelser har spillet ind på resultatet, tyder det på. Sidste år lykkedes det selskabet at spare omkring 400 mio. USD på bunkerregninger:

"Tidligere havde vi 10 containerskibe til Europa, der sejlede hurtigt og brugte en masse brændstof. Efter at have tilføjet flere skibe på ruterne og reduceret skibenes fart, har vi gradvist skåret ned på vores forbrug og driftsudgifter," sagde Ma Zehua ifølge Seatrade Global.

Her er alliancernes roller i containerdramaet 2015  

Målet for shippingkonglomeratet er at nå en årlig profitabilitet på 4 til 5,5 pct. frem mod 2020.

Samtidig har gruppen opnået et lån fra Export-Import Bank i Kina på 1,75 mia. USD til at købe 53 nye skibe for. Det drejer sig både om containerskibe, tankskibe og tørlastskibe, der er en del af selskabets flådefornyelse, hvor man i stor stil er i gang med at ophugge flådens ældre skibe.

Cosco får kæmpe statslån til nybygninger 

Cosco skrotter flere skibe i flådefornyelse

Cosco: Shipping først bedre om to år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også