Ratefald på Asien-Europa-rute tager til i styrke

Spotraterne fra Asien til Nordeuropa faldt i denne uge med over 10 procent. På fire uger er de faldet med næsten 30 procent.
Foto: Århus Havn
Foto: Århus Havn
AF RITZAU FINANS

For fjerde uge i træk falder fragtraterne på at flytte containere ad søvejen fra Asien til Europa.

På ruten til Nordeuropa faldt spotraten denne uge 110 dollar, eller 10,1 pct., til 975 dollar per tyvefodscontainer (teu), viser tal fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) fredag.

Dermed er raten faldet 378 dollar, eller 28 pct., på fire uger, siden det lykkedes rederierne at næsten fordoble spotraten til 1353 dollar per teu.

Rater for container falder for fjerde uge i træk 

Det samlede rateindeks over ruter fra Shanghai til resten af verden, Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), faldt i denne uge med 4,1 pct. til 1006,34 point og er også faldet fire uger i streg.

Indekset er sammensat af raterne på 15 forskellige ruter fra Shanghai til resten af verden. Ruten mellem Asien og Nordeuropa, som er den måske vigtigste for de store containerrederier, heriblandt Maersk Line, vægter 20 pct., mens ruten til Middelhavet vægter 10 pct.

Ruterne til de amerikanske kyster vægter henholdsvis 20 pct. for vestkysten og 8 pct. for østkysten.

SeaIntel: Farvel til slow steaming med oliepris på 50 USD 

Maersk Line varsler globale rateforhøjelser 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også