Maersk Line-rival søsætter nyt rateløft på Asien-Europa

I midten af december skal priserne igen forsøges hævet for containerfragt mellem Asien og Europa. Denne gang er det tyske Hapag-Lloyd, der giver den et skud.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd
AF RITZAU FINANS

Priserne for containerfragt mellem Asien og Europa skal igen forsøges løftet i midten af december. Det er i hvert fald intentionen hos det tyske containerrederi, en af Maersk Lines største konkurrenter på de store fragtruter.

Hapag-Lloyd varsler over for kunderne, at 15. december skal prisen på containerfragt fra Fjernøsten, undtagen Japan, til destinationer i Nordafrika og Europa stige med 800 dollar per tyvefodscontainer (teu).

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Det er næsten en fordobling i forhold til niveauet sidste uge, hvor spotraten fra Asien til Nordeuropa faldt til 934 dollar per teu. Op til 1. november lykkedes det ellers rederierne at øge spotraten med 88 pct. til 1312 dollar per teu, men det gik hurtigt den anden retning igen ifølge tal fra SCFI-indekset.

Hapag-Lloyd fortsætter med store tab 

Hapag-Lloyd er ofte det første rederi til at melde prisstigninger ud, inden Maersk Line, CMA CGM og andre følger med med rateløft i samme størrelsesorden med effekt omtrent samme dato.

Spotraten mellem Asien og Nordeuropa har i snit ligget på 1196 dollar per teu i år baseret på tal fra SCFI-indekset. Det er 10 pct. højere end gennemsnittet i 2013.

Et enkelt containerrederi banker alle de andre 

Maersk: Fortsat problematiske rater over Stillehavet  

Drewry: Handel gennem Suez-kanalen accelererer  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også