Medie: Hvis Kina håndhæver lov kan det ramme 2M

Den kinesiske brancheorganisation, China Shippers Association, vurderer, at Kina har en streng konkurrencelovgivning på papiret, men at den ikke følges op af handling.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals
AF RITZAU FINANS

Kina har en streng konkurrencelovgivning på papiret, men den følges sjældent op af handling, vurderer den kinesiske brancheorganisation China Shippers Association. Det skriver shippingavisen Llyod's List.

Blev det fulgt op af handling kan det ramme Maersk Lines 2M-alliance med MSC.

"Lovgivningen er sund, men den håndhæves ikke," siger CSA's viceformand Cai Jiaxiang til avisen og tilføjer:

"Transportministeriet skal opbygge en godt statistisk materiale, så de kan håndhæve lovgivningen."

Rederierne skal til de amerikanske myndigheder - Federal Maritime Commission - bede om konkret tilladelse til samarbejdsaftaler (Vessel Sharing Agreements, red.), mens det ikke er tilfældet hverken i EU eller Kina ifølge avisen.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Selvom de to sidste ikke konkret giver tilladelse, har de alligevel mulighed for straffe rederier, der ikke overholder konkurrencereglerne.

"Jeg bryder mig ikke om at lovgiverne skal godkende VSA'ere på forhånd af den grund at myndighederne så finder de vanskeligere at straffe rederierne, hvis de ikke overholder konkurrencelovgivningen," siger viceformanden, der synes at EU-reglerne er et godt eksempel til efterfølgelse, da de tillader feedback fra rederierne.

FMC-formand: Vi vil holde nøje øje med 2M 

"Den kinesiske lovgivning virker ikke, fordi den ikke håndhæves," fastslår han.

Cai Jiaxiang finder ikke noget galt i, at rederierne vil samarbejde for at beskytte deres store investeringer gennem samarbejder. Derimod er han modstander af markedsdominans.

Ifølge den kinesiske lovgivning skal transportministeriet starte en undersøgelse, hvis et rederisamarbejde transporterer mere en 30 pct. af de samlede mængder til og fra kinesiske havne på en hvilken som helst rute. Måske kan Maersk Lines alliance med MSC blive ramt, hvis lovgivningen efterleves.

"2M siger, at de ikke vil kunne nå mere end 30 pct. af det samlede marked (på Asien-Europa, red.), men vi får se. Ud fra det jeg ved, er Maersk Line alene i stand til at nå den andel," siger Cai Jiaxiang.

Drewry: Lang vej til globale alliancer 

Afskibere: Nye alliancer vil forstærke konkurrencen

Drewry: 2M er ingen katastrofe for konkurrenterne

Maersk-chef: Derfor er MSC den bedste partner for os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også