Tæt på ny super-alliance i container

Den ventede alliance mellem CMA CGM, United Arab Shipping og China Shipping Container Line forventes at blive bekræftet inden for kort tid, skriver flere medier.

Mens Maersk Line og MSC afventer de amerikanske søfartsmyndigheders svar på deres nye 2M-samarbejde, er den afviste part fra P3-alliancen, franske CMA CGM, angiveligt tæt på at præsentere alternativet.

Som ShippingWatch og flere andre medier har noteret, var det oplagt for den franske reder at indgå i et samarbejde med kinesiske China Shipping Container Lines og United Arab Shipping (UASC), da ingen af parterne i dag indgår i et større samarbejde.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Ifølge Journal of Commerce vil den nye alliance, CUC, operere 18 services og dække de fire største øst-vest ruter. Samtidig forventes det, at alliancen vil blive offentliggjort inden for kort tid, skriver mediet.

UASC: CMA CGM-alliance kan komme på tale 

Umiddelbart efter det kinesiske nej til P3, der fik samarbejdet til at smelte sammen, luftede CEO for UASC Jørn Hinge sin interesse for CMA CGM over for ShippingWatch.

"Vi har tidligere samarbejdet med CMA CGM, og det er ikke utænkeligt, at vi gør det igen. Hvis vi kan blive enige om, hvordan det skal gøres, kan det godt være. Det er ikke noget, vi har talt sammen om endnu, og der kan også være alle mulige andre konstellationer på vej," sagde han (foto).

Foto: UASC

Indtil videre har ingen af de involverede parter dog kommenteret på, hvorvidt alliancen er undervejs.

Andre samarbejder

SeaIntel har tidligere kigget på, hvordan alliancen kan komme til at se ud. Hvis de tre rederier slår sig sammen, vil de have den næststørste flåde blandt de fire alliancer: CKYHE, 2M, G6 og 2CU (CCU). Derudover vil 2CU også have flåden med de næststørste skibe efter 2M.

I dag har UASC en ti-årig samarbejdsaftale med CSCL og en femten-årig aftale med Hanjin. Derudover er UASC ved at opbygge en ny flåde på ti 18.000 teu containerskibe i samarbejde med netop CSCL, som markedet anser for givet skal arbejde på Europa-Asien for at give økonomisk fornuft.

Drewry: 2M er ingen katastrofe for konkurrenterne 

SeaIntel: 2M kan betyde fire kæmpe alliancer 

Alphaliner: Ny 2M-konkurrent vil få 20 pct af Asien-Europa

Drewry: Nye mega-alliancer på trods af Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også