Avis: Seago ramt af russiske sanktioner

Seago Line kan nu mærke de russiske landbrugssanktioner med EU, skriver Børsen.

Rederiet Seago Line, der er en del af A.P. Møller - Mærsk koncernen, har satset stort på ruter til Rusland og mærker nu konsekvenserne af de russiske landbrugssanktioner mod EU. Topchefen er dog ikke bekymret.

Det skriver dagbladet Børsen.

"Vi har afgjort satset på at styrke vores netværk til russiske havne, så det er hævet over enhver tvivl, at hvis samhandlen mellem EU-landene og Rusland bliver begrænset, er det naturligvis også noget, som vil påvirke os," udtaler administrerende direktør Jacob Bomholt til dagbladet Børsen.

Jacob Bomholt påpeger dog, at selvom sanktionerne umiddelbart kan påvirke Seago Line negativt, er der også mulighed for at rederiet kan vinde på krisen, i form af Ruslands øgede behov for at fragte varer som grøntsager fra mere fjerntliggende himmelstrøg end EU.

Dermed er Seago Line en af de enheder i Mærsk-koncernen, der er allermest eksponeret over for den geopolitiske situation i Rusland.

Topchef i Mærsk, Nils Smedegaard, er dog aldeles fortrøstningsfuld. Han fremhæver, at Rusland kun generer mellem 2 og 3 pct. af omsætningen i Mærsk, så selvom han erkender, at krisen kan lave forskydninger mellem divisionerne i Mærsk, er effekten absolut til at overkomme for selskabet.

Så meget skal Maersk betale for miljøbrændstof 

Maersk Line får nye chefer i Thailand og Myanmar 

Maersks feederrederi buldrer frem i Nordeuropa 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også