Danske redere har milliarder på spil i Rusland

Rederier som Maersk Line, Unifeeder og DFDS er i særlig stor risiko for at blive ramt af russiske sanktioner, mener Danmarks Rederiforening, hvis medlemmer anslås at have en samlet omsætning i Rusland på 6-10 mia. kroner.
af CHRISTIAN GRUNERT RANTORP

I denne uge indførte USA og EU sanktioner mod Rusland, og forskere taler nu om, at en ny Kold Krig er under opsejling.

Men selvom Rusland endnu ikke har reageret på Vestens sanktioner, så frygter mange, at stormagten vil gøre alvor af sine trusler om at indefryse vestlige værdier og konfiskere ejendomme og ejendele fra vestlige firmaer.

Et sådant scenarie vil i så fald ramme de danske rederier hårdt.

Ifølge vicedirektør i Dansk Rederiforening, Jan Fritz Hansen, henter rederne tre procent af deres samlede omsætning i Rusland og op til fem procent i hele regionen.

Ud af en samlet omsætning på rundtregnet 200 milliarder svarer 3-5 procent til 6-10 milliarder kroner.   

”Når jeg siger, at det svarer til 3-5 procent af deres omsætning, er det selvfølgelig ikke for at negligere det. 6-10 milliarder kroner om året er trods alt ikke peanuts,” siger Jan Fritz Hansen.

Rederiforeningen er ifølge Jan Fritz Hansen i tæt dialog med sine medlemmer om den russiske konflikt.

”Lige nu er vi heldigvis et godt stykke fra, at rederierne for alvor vil blive ramt. Men der er rigtig stor opmærksomhed omkring det, og vi er i tæt dialog med Udenrigsministeriet,” siger han.

Global Ports har flere investeringer i pipelinen 

Ifølge Jan Fritz Hansen er det især containerrederier som A.P. Møller, Unifeeder og DFDS, som står til at blive ramt af et russisk sanktions-modsvar, fordi de har regelmæssig fart i området.

Containerrederierne har desuden investeret mange penge i havne og terminaler, forklarer Jan Fritz Hansen.

De fleste iagttagere og eksperter er enige om, at de nuværende sanktioner mod Rusland er af den mildere slags. Sanktionerne har heller ikke den store betydning for rederierne, mener Jan Fritz Hansen.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Rederiforeningen er til gengæld meget opmærksom på, hvordan eventuelt nye sanktioner mod Rusland vil ramme danske virksomheder. 

”Vi holder et skarpt øje med, om sanktionerne ikke rammer vestlige virksomheder unødigt. Man er nødt til at tilpasse sanktionerne, så den etablerede aktivitet i landet kan nå at komme udenfor farezonen. Det er vi nødt til at minde om fra tid til anden,” siger Jan Fritz Hansen.

ShippingWatch erfarer, at den danske ambassade i Moskva lige nu bliver kimet ned af bekymrede danske virksomheder, som har interesser i Rusland.

Danske virksomheder frygter for deres værdier i Rusland

Krim-krisen er dyr for Rusland

Maersk og Global Ports udvider i Rusland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også