Maersk varsler ratestigning til Middelhavet

Fra 15. marts bliver det dyrere at fragte containere til Maersk Lines destinationer i Middelhavet.
AF RITZAU FINANS

Maersk Line varsler i sit nyhedsbrev en ratestigninger på ruterne fra Asien til Middelhavet fra 15. marts. En ratestigning på ruterne fra Asien til Nordeuropa er dog fortsat fraværende på trods af, at raterne på ruten er faldet seks uger i træk.

Ratestigningen til destinationer i Middelhavet lyder på 400 dollar per tyvefodscontainer og vil træde i kraft fra den 15 marts.

Ifølge de seneste tal fra Shanghai Shipping Exchange faldt spotraterne fra Shanghai til Middelhavet med 181 dollar per teu i sidste uge til 1414 dollar.

Det skete sideløbende med et markant ratefald fra Asien til Nordeuropa, der lød på 188 dollar til 1379 dollar per teu. Dermed er raterne på den for Maersk Line vigtige streng dykket seks uger i streg fra 1765 dollar omkring nytår. Det er sket uden branchens foretrukne modsvar, generelle ratestigninger.

"Rederierne er begyndt at tilbyde substantielle rabatter på fragt fra Asien til Nordeuropa. Med det kinesiske nytår bag os ser det ud til, at stabiliteten vi har set gennem højtiden er forsvundet," sagde Richard Ward fra Freight Investor Services til shippingavisen Lloyd's List fredag.

Han undrede sig samtidig over, at ingen af de store rederier har meldt ratestigninger ud selvom flere af de mindre rederier har gjort det.

"Det er bekymrende for de små rederier, at ingen de tre store spiller (Maersk Line, CMA CGM og MSC red.) har vist deres intentioner endnu og højst sandsynligt ikke vil gøre det på den korte bane, sagde Richard Ward.

Flere ratestigninger på vej fra Royal Arctic Line 

Maersk-skib mistede 200-300 containere i storm

Maersk USA: Reform kan ændre markedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også