Fragtraterne for container tager endnu et stort hop

Det toneangivende containerindex SCFI steg igen med næsten 10 pct. denne uge til det højeste niveau i mere end et år.
Foto: Ted S. Warren/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Ted S. Warren/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

I løbet af ugen steg indekset med 9,3 pct. til 2520,76 - i sidste uge steg indekset med 18,8 pct. til 2305,79 point, hvilket er det højeste niveau i halvandet år.

Der er dog stadig langt til toppen, som indekset nåede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

At rateindekset nu stiger er konsekvens af angreb på skibe i Det Røde Hav og omlægningen af ruter syd om Afrika.

Fire destinationer tegner sig for mere end halvdelen af indekset. Shanghai til Vesteuropa vægter 20 pct., ruter til Middelhavet vægter 10 pct., mens ruter til den amerikanske vestkyst og østkyst vægter henholdsvis 20 pct. og 7,5 pct.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også