Mærsk er bekymret over Irans beslaglæggelse af konkurrents skib

Iranske styrker er gået ombord på skibet MSC Aries, som bliver drevet af verdens største rederi.
Foto: Video Obtained By Reuters/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Video Obtained By Reuters/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller-Mærsk finder det bekymrende, at iranske styrker lørdag beslaglagde et containerskib i Hormuz-strædet.

”Vi finder de seneste begivenheder i Hormuz-strædet og kapringen af et kommercielt containerskib meget bekymrende,” skriver Mærsk i en mail til MarketWire.

”Vi holder fortsat øje med situationen og tilgængelige efterretninger for at kunne vurdere risikoniveauet for vores operationer i regionen. I øjeblikket har vi ikke ændret noget,” oplyser Mærsk.

Iranerne mener, at containerskibet har forbindelse til Israel. Det er skibet MSC Aries, der er blevet kapret.

Mærsk og verdens største containerrederi MSC indgår i dag i 2M-alliancen. Det er et skib fra det schweizisk-italiensk rederi - men skibet indgår ikke i alliancen med Mærsk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også