Mærsk vil igen sejle gennem Panamakanalen

Containerrederiet vil i maj igen begynde at bruge den vigtige smutvej, da problemerne med lav vandstand bliver afhjulpet af regnsæsonen.
Foto: Arnulfo Franco/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Arnulfo Franco/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE OG SHIPPINGWATCH

Mærsk vil fra den 10. maj igen sejle gennem Panamakanalen på sin rute mellem den amerikanske østkyst og Australien, da regntiden afhjælper problemet med lave vandstande på den vigtigste handelsrute.

Det skriver Mærsk i en meddelelse til kunderne.

OC1-ruten vil vende tilbage til sin gamle rotation, der var på plads før tilføjelsen af Panama-jernbaneforbindelsen, som vil blive udfaset i slutningen af maj, skriver rederiet.

Problemerne med lav vandstand i Pananakanalen har siden sommeren sidste år skabt lange køer og høje priser for at sejle gennem vandvejen, der er en af shippingbranchens mest trafikerede knudepunkter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også