Priserne på containermarkedet stiger igen efter seks ugers fald

I den seneste uge er spotpriserne på containermarkedet fra Shanghai til en række destinationer verden over steget 0,8 pct. til 1745,53.
Efter et par år med historisk høj indtjening er efterspørgsel og fragtpriser raslet ned, og det rammer Mærsk og andre containerrederiers indtjening.
Efter et par år med historisk høj indtjening er efterspørgsel og fragtpriser raslet ned, og det rammer Mærsk og andre containerrederiers indtjening.
Af MarketWire

A.P. Møller-Mærsk kan efter seks ugers modgang se fremgang i raterne på containerfragt.

Det er rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, der i en afkortet uge viser fremgang.

Indekset offentliggøres normalt fredag, men udviklingen er i stedet offentliggjort onsdag som følge af den kinesiske helligdag Tomb-Sweeping Day, der holder markedet lukket torsdag og fredag.

Over den seneste uge er indekset steget 0,8 pct. til 1745,53.

Fire destinationer tegner sig for mere end halvdelen af indekset. Shanghai til Vesteuropa vægter 20 pct., ruter til Middelhavet vægter 10 pct., mens ruter til den amerikanske vestkyst og østkyst vægter henholdsvis 20 pct. og 7,5 pct.

Der er langt til toppen, som indekset nåede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Rateindekset steg imidlertid med over 100 pct. mod slutningen af 2023 og i starten af 2024 som konsekvens af angreb på skibe i Det Røde Hav og omlægningen af ruter syd om Afrika. Også den effekt er dog nu begyndt at aftage, selv om konflikten i området varer ved.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu