Fragtpriserne ud af Shanghai fortsætter himmelflugten – stiger med 40 pct.

Angrebene på skib i Det Røde Hav fortsætter med at fordyre priserne på containerfragt.
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Omlægning af handelsruter efter angreb på handelsskibe i Det Røde Hav sætter sig igen i markedet for containerfragt-

Det resulterer i en markant stigning i spotpriserne på containerfragt fra Shanghai, som stiger for femte uge i træk og har ramt det højeste niveau november sidste år.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er steget 40,2 pct. til 1759,57.

Fire destinationer tegner sig for mere end halvdelen af indekset. Shanghai til Vesteuropa vægter 20 pct., ruter til Middelhavet vægter 10 pct., mens ruter til den amerikanske vestkyst og østkyst vægter henholdsvis 20 pct. og 7,5 pct.

Samlet er indekset dermed steget 77 pct. de seneste fem uger.

Set i forhold til samme uge sidste år er spotrateindekset steget 58,9 pct.

Der er dog fortsat langt fra toppen, som indekset nåede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Særligt i andet halvår sidste år begyndte rateindekset at bevæge sig ned, da de mange flaskehalse i forsyningskæderne blev opløst.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også