Fragtpriser på containermarkedet fortsætter op for tredje uge i træk

SCFI-indekset er i det højeste niveau siden første uge af året, men stadig 70,7 pct. under niveauet for samme uge sidste år.
Foto: Hapag-lloyd
Foto: Hapag-lloyd
Af Marketwire

Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai stiger for tredje uge i træk.

Der er dog tale om en marginal stigning på 0,4 pct. til 1043,54 i denne uge efter en stigning på 1,0 pct. i sidste uge.

Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over.

Det er første periode med tre uger i træk over 1000 siden begyndelsen af februar. Siden har indekset ligget i niveauet 906,55 til dagens niveau i 1043,55.

Indekset er i denne uge i højeste niveau siden første uge af året, men stadig 70,7 pct. under niveauet for samme uge sidste år.

Indekset toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Indekset begyndte særligt i andet halvår sidste år at dale, da raterne dykkede oven på en lang periode med tårnhøje priser efter coronapandemien.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som - modsat de lange kontrakter - løbende ændrer sig, og indekset viser prisen for en fyrrefodscontainer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også