Prisen på containerfragt dykker efter opsving

Sammenlignet med samme uge sidste år har spotpriserne set et fald på 77,5 pct.
Spotpriserne toppede i begyndelsen af 2022 som følge af ekstraordinær travlhed under pandemien. | Foto: Darren Whiteside/Reuters/Ritzau Scanpix
Spotpriserne toppede i begyndelsen af 2022 som følge af ekstraordinær travlhed under pandemien. | Foto: Darren Whiteside/Reuters/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai falder, efter at sidste uges spotpriser viste en positiv udvikling.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, viser et fald på 2,3 pct. til 931,73 ifølge en opgørelse fredag.

Nedturen i denne uge kommer i kølvandet af en stigning på 3,2 pct. i sidste uge.

Sammenlignes rateniveauet i denne uge med samme uge sidste år er spotpriserne faldet med hele 77,5 pct.

Indekset toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Indekset begyndte særligt i andet halvår sidste år at dale, da raterne dykkede oven på en lang periode med tårnhøje priser efter coronapandemien.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som - modsat de lange kontrakter - løbende ændrer sig, og indekset viser prisen for en fyrrefodscontainer.

Mærsks B-aktie ligger efter en halv time af fredagens handel med et fald på 1,4 pct. i 12.170 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også