Drewry: Fragtpriser på nøgleruter rammer laveste niveau siden maj 2020

Spotpriserne på containerfragt fra Asien til Europa og USA fortsætter med at falde, viser Drewrys seneste indeks.
Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Priserne på at få fragtet en container på en af de store nøgleruter fortsætter ned, og på tre af ruterne ud af Shanghai ligger fragtprisen nu på det laveste niveau siden maj 2020.

Det gælder for de tre vigtige handelsruter til Los Angeles og New York i USA samt Rotterdam i Europa.

Det viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag.

Spotprisen for at fragte en container til Los Angeles fra Shanghai faldt i sidste uge 1,6 pct. til 1916 dollar, mens prisen på ruten til New York faldt 2,3 pct.

Til Rotterdam er prisen samtidig dykket 2,0 pct. til 1562 dollar, viser opgørelsen.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som - modsat de lange kontrakter - løbende ændrer sig, og indekset viser prisen for en fyrrefodscontainer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også