WTO-chef advarer om at flaskehalse på containermarkedet rammer fattige lande

Krisen i de globale forsyningskæder med bl.a. flaskehalse og forsinkelser på containermarkedet kan betyde, at fattige lande bliver yderligere marginaliserede, siger WTO-chef ifølge Financial Times.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Pandemi-restriktioner og det langvarige pres i de globale forsyningskæder bl.a. på containermarkedet kan føre til, at fattige lande biver yderligere marginaliserede, siger chefen for verdenshandelsorganisationen, WTO til Financial Times.

Ngozi Okonjo-Iveala, chef for WTO, sagde i går på et møde i Paris, at højere transaktionsomkostninger riskerer at sætte fattige lande i en klemme, selv efter at nogle af de aktuelle problemer i forsyningskæderne er blevet løst.

”Vi troede, at forstyrrelserne i forsyningskæderne ville være midlertidige. Vi tror stadig dette, men det har taget længere tid at løse problemerne end vi havde forventet. Måske først sidst på året eller måske til næste år”, sagde Ngozi Okonjo-Iveala, generaldirektør for WTO på et møde arrangeret af The Jeune Afrique Media Group.

WTO-chefen pegede på flaskehalse i de store containerhavne på den amerikanske vestkyst, der trods præsident Bidens forsøg på at løsne op for presset, stadig er ramt er rekordlange forsinkelser og med rekordhøje fragtrater til følge.

”Dertil kommer, at der er flere problmer for mange udviklingslande, som befinder sig langt ude i enden af den maritime transport”, sagde Ngozi Okonjo-Iveala og udtrykte bekymring for, at fattige lande med små fragtvolumener risikerer at blive lukket ude forsyningskæderne, hvis transportomkostningerne fortsætter med at være høje.

WTO vil i marts indkalde topfolk fra erhvervslivet, ministre og handelseksperter til et møde i marts for at få drøftet, hvordan man kan få hul på den aktuelle forstoppelse i forsyningskæderne.

Logistik-selskaber peger på tre tendenser der vil forandre fragtmarkedet

Containerskibes rettidighed runder 2021 af med nyt lavpunkt

Professor: USA og Kina bør finde et kompromis og stoppe handelskrigen





Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også