Containerrater falder for tredje uge i træk

SCFI-indekset falder for tredje uge i træk. Det sker efter store stigninger i indekset i løbet af 2021, der fortsat er oppe med omkring 198,5 pct.
Foto: Dinuka Liyanawatte/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dinuka Liyanawatte/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Spotraterne for containerfragt faldt i denne uge for tredje uge i træk.

Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer verden over.

Indekset faldt i denne uge med 0,4 pct. til 4567,28 efter et fald ugen før på 0,1 pct.

Dermed fortsætter faldet på indekset, der for nogle uger siden oplevede stigninger i 20 uger i træk.

Spotrater har ellers haft medvind i en lang periode på grund af en kombination af massiv efterspørgsel, globale flaskehalse og mangel på containere grundet pandemien, der gennem en længere periode har presset fragtraterne i vejret.

SCFI-indekset er i år steget omkring 198,5 pct.

Prisen på containerfragt falder for anden uge i streg 

Containerrater falder igen efter sidste uges optur

Containerrater ryster sidste uges fald af sig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også