Brand på containerskib ud for Canada er under kontrol

Flere containere lastet med kemikalier er brudt i brand på et containerskib ud for Canadas vestkyst. Besætningen er i sikkerhed, og farvandet omkring skibet er afspærret på grund af farlig røg.
Foto: Canadian Coast Guard/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Canadian Coast Guard/Reuters/Ritzau Scanpix

Et containerskib fra israelske Zim brød lørdag i brand ud for Canadas vestkyst.

Branden startede i et par containere lastet med brandfarlige kemikalier, der blev beskadiget i en storm, oplyser den canadiske kystvagt. Søndag var status, at seks containere var i brand.

Skibet på 4.253 teu var på vej til Vancouver, da branden brød ud, og det ligger nu for anker nær havnen Victoria. Besætningen på 21 søfolk meldes i sikkerhed. 16 af dem blev evakueret med det samme, mens de resterende fem blev ombord på skibet for at bekæmpe flammerne, indtil brandfolk ankom til skibet, skriver flere medier.

Mandag ventes særlige brandfolk med speciale i farlige materialer at gå ombord på skibet for at slukke resterende flammer, oplyser den canadiske kystagt på sin facebook-side.

To af de seks containere, der er i brand, indeholder angiveligt lidt over 52 ton kaliumamylxanthat, et giftigt materiale, som bruges i minedrift til at behandle malm.

Myndighederne har derfor afspærret et område på omkring to sømil omkring skibet, der fortsat udleder giftig røg fra kemikaliet.

ONE-skib brød i brand ud for den amerikanske vestkyst

Ny brand bryder ud på supertanker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også