Zim starter dybt i rødt på børsen i New York

Det er ikke den helt store succeshistorie for det israelske containerrederi ZIM Integrated Shipping, der torsdag er debuteret på børsen i New York.
ZIM valgte tidligere at sælge færre aktier og til en lavere pris end oprindeligt planlagt. Rederiet, der har hjemme i Haifa i Israel, solgte 14,5 mio. aktier til 15 dollar per styk. | Foto: Finn Frandsen
ZIM valgte tidligere at sælge færre aktier og til en lavere pris end oprindeligt planlagt. Rederiet, der har hjemme i Haifa i Israel, solgte 14,5 mio. aktier til 15 dollar per styk. | Foto: Finn Frandsen
af ritzau finans

I første omgang har det israelske containerrederi ZIM Integrated Shipping, der torsdag er debuteret på børsen i New York, måttet reducere ambitionerne for antallet af solgte aktier, og efterfølgende er handelen med ZIM startet i dybtrødt territorium.

Aktien i ZIM falder nemlig med 3,48 dollar til 11,52 dollar, og da de nye aktier blev solgt til 15 dollar stykket, så er kursen indtil videre faldet med 23,2 pct. på den første handelsdag.

ZIM valgte tidligere at sælge færre aktier og til en lavere pris end oprindeligt planlagt. Rederiet, der har hjemme i Haifa i Israel, solgte 14,5 mio. aktier til 15 dollar per styk.

Det israelske selskab havde oprindeligt ønsket at sælge 17,5 mio. aktier til en udbudskurs mellem 16 og 19 dollar per aktie.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også