Toft om farvel til Maersk: Jeg følte mig klar til at prøve noget nyt

Efter 25 år hos Maersk var Søren Toft klar til nye udfordringer. Det fortæller den nye MSC-topchef i et interview med Børsen, hvor han løfter noget af sløret for samtalerne med MSC's ejer Aponte-familien.
Søren Toft er netop startet som ny topchef for MSC. | Foto: MSC - PR
Søren Toft er netop startet som ny topchef for MSC. | Foto: MSC - PR

Med sin afsked med Maersk var Søren Toft klar til nye udfordringer udenfor den danske koncern, som han i 25 år var en del af.

Det fortæller Søren Toft i et interview med Børsen om skiftet til det familieejede MSC, hvor han netop er startet som ny topchef.

"Maersk er en fantastisk virksomhed, der har givet mig fantastiske muligheder og lært mig uhyre meget. Det er jeg taknemmelig for, men jeg følte mig også klar til at prøve noget nyt – til at udvikle mig selv yderligere som menneske og leder," siger Søren Toft til Børsen om skiftet.

Toft løfter også noget af sløret for samtalerne med Aponte-familien om skiftet, som ifølge ham handlede meget om "firmaets kultur, ejerfamiliens værdier og den fremtidige rejse og vision".

Toft har det seneste år været på et garden leave, siden han i november sidste år toppede som Maersks driftsdirektør (COO).

15. november sidste år kunne ShippingWatch berette, at Toft var på vej til Maersks største konkurrent, hvilket blev bekræftet ugen efter. Efter 385 dages ventetid startede Søren Toft i starten af december.

Søren Toft er sammen med familie flyttet til Geneve, hvor italiensk-ejede MSC har sit hovedkontor.

Søren Toft skal bryde med 50 års patriarkalsk hierarki i MSC

Søren Toft sætter dato på sin start som topchef hos MSC

Søren Toft bliver CEO i MSC

Søren Toft stopper i Maersk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også