Hapag-Lloyd fremlægger foreløbige nøgletal for første halvår

Foreløbige regnskabstal for første halvår fra Hapag-Lloyd viser, at det tyske containerrederi øgede driften betydeligt. Rederiet fastholder forventningerne til hele året.
Foto: PR / Hapag-Lloyd
Foto: PR / Hapag-Lloyd
RITZAU FINANS

Det tyske rederi Hapag-Lloyd, der konkurrerer med Maersk, kommer gennem første halvår med en solid fremgang til resultatet.

Det viser foreløbige regnskabstal, som det tyske rederi har fremlagt onsdag.

Her landede det særlige driftsresultat, ebitda, på godt 1,5 mia. euro i det første halvår mod 956 mio. euro samme periode sidste år.

Driftsresultatet, ebit, endte på ca. 500 mio. euro mod 389 mio. euro sidste år.

Samtidig fastholder Hapag-Lloyd sine forventninger til året på et ebitda, der ventes at lande mellem 1,7 og 2,2 mia. euro, mens ebit ventes at lande i spændet 500 mio. euro til 1 mia. euro.

Investorerne tager godt imod de foreløbige tal og sender aktien op med 8,8 pct. til 55,90 euro.

Hapag-Lloyd vil spare mindst 400 millioner dollar ekstra i 2020

Hapag-Lloyds store kursudsving vækker tyske myndigheders interesse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også