Hapag-Lloyd stopper afskibning af affald til Kina

Ny kinesisk lovgivning har fået flere containerrederier til at stoppe med at sejle affald til landet. Seneste i rækken er tyske Hapag-Lloyd, skriver Reuters.
Foto: PR/Hapag-Lloyd
Foto: PR/Hapag-Lloyd

Tyske Hapag-Lloyd er det seneste i rækken af containerrederier, som ikke længere vil transportere affald, herunder affaldsmetal, til Kina.

Det skriver Reuters.

I april vedtog Kina ny lovgivning, som holder rederier og importører ansvarlige for returnering og bortskaffelse af affald, som ikke lever op til importkrav.

Lovgivningen træder i kraft til september og sker for at tage hensyn til miljøet. Ved udgangen af 2020 planlægger Kina at indføre et generelt forbud.

"Denne lovgivning gælder for alle affaldslaster såsom papiraffald, plasticaffald, metalaffald og kemikalieaffald etc.," skrev Hapag-Lloyd i en meddelelse til sine kunder tidligere på måneden.

Tidligere på måneden beordrede MSC sine agenter verden over om at afvise bookinger med affald.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også