Pæne ratestigninger på Asien-Europa for anden uge i træk

Raterne på ruten fra Asien til Europa steg i denne uge med 6,9 pct. til 806 dollar per tyvefodscontainer. Trods de sidste to ugers optur ligger det aktuelle rateniveau på Asien-Europa 13 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år
Foto: PR / MSC
Foto: PR / MSC
AF RITZAU FINANS

Containerrederierne kan for anden uge i træk glæde sig over stigende rater på den for rederiet så vigtige containertrafik mellem Asien og Europa.

Raterne på ruten fra Asien til Europa steg i denne uge med 6,9 pct. til 806 dollar per tyvefodscontainer (teu). Det følger efter en stigning på 12,2 pct. ugen før, som fulgte efter syv uger i træk med tilbagegang.

Det viser data fra Shanghai Shipping Exchange fredag.

Trods de sidste to ugers optur ligger det aktuelle rateniveau på Asien-Europa 13 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år.

Det samlede rateindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), som sammensættes på baggrund af straksprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden - herunder ruterne til Europa, som i indekset fylder 20 pct. - steg i denne uge med 5,3 pct.

Generelt er markedet, og særligt Asien/Europa-ruterne, hvor Mærsk er markedsleder gennem sin 2M-alliance med schweiziske MSC - fortsat præget af overkapacitet, der lægger pres på priserne.

Men markedet nærmer sig højsæsonen for transport, der normalt løber fra medio august til udgangen af oktober, hvor transportmængderne stiger op til store shopping-perioder fra slutningen af november og i hele juleperioden.

Fremgang på reefer får Hapag-Lloyd til at udvide flåden

HMM topper listen over containerrederiernes rettidighed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også