Containerrater falder for anden uge i træk

Samlet bakkede indekset i den seneste uge med 1,9 pct.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Drew Angerer
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Drew Angerer
AF RITZAU FINANS

For anden uge i træk er der fald til rateindekset Shanghai Containerized Freight Index, oplyser Shanghai Shipping Exchange, der opgør indekset.

Samlet bakkede indekset i den seneste uge med 1,9 pct. til 764,46. Sammenlignet med samme periode året før var der ligeledes tale om et fald, da indekset på årsbasis er gået tilbage med 1,7 pct.

Forrige uge bakkede indekset med 0,5 pct. til 779,12. Det fulgte efter to uger i streg med stigninger til indekset.

I løbet af den forgangne uge faldt også prisen for fragt af en tyvefodscontainer (teu) fra Asien til Nordeuropa med 3,9 pct. til 716 dollar. For denne del har der nu været prisfald tre uger i træk.

SCFI sammensættes på baggrund af straksprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Mærsk, MSC og CMA CGM.

Generelt er markedet – og særligt Asien/Europa-ruterne, hvor Mærsk er markedsleder gennem sin 2M-alliance med schweiziske MSC – fortsat præget af overkapacitet, der lægger pres på priserne.

Stagnerende vækst bremser bestillinger på nye skibe 

Mega-containerskibe vil fortsætte med at drive flådevæksten  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også