Seaspan lander aftale om investering i offshoreselskab

Skibsejeren Seaspan og offshoreselskabet Swiber Holdings har indgået en investeringsaftale, der samlet løber op i 200 mio. dollars.
Seaspans topchef Bing Chen. | Foto: Seaspan
Seaspans topchef Bing Chen. | Foto: Seaspan

Seaspan har nu indgået en investeringsaftale med offshoreselskabet Swiber Holdings, der har været under rekonstruktion, og som den store skibsejer af containerskibe tidligere har vist sin interesse for.

Aftalen kan potentielt resultere i en investering på 200 mio. dollars. Og hvor at investeringsniveauet er det samme, som Seaspan tidligere har udmeldt, så er der blevet justeret på de to dele, som investeringen i alt fordeler sig på, fremgår det af en meddelelse.

Over to portioner vil Seaspan dels indskyde 10 mio. dollars mod en aktieandel på 80 pct. i et nyetableret holdingselskab, der består af "visse andele" af det eksisterende Swiber Group. En tidligere aftale gik ellers her på, at skibsejeren skulle lægge 20 mio. dollars for ejerandelen.

Dels vil skibsejeren potentielt lægge 190 mio. dollars, hvilket er 10 mio. dollars mere end oprindeligt aftalt, på bordet for udviklingen af et LNG-projekt i Vietnam. En investering, der er afhængig af, at projektet når visse milepæle, lyder det fra Seaspan.

De to investeringer er afhængige af visse betingelser, skriver Seaspan i meddelelsen.

Seaspan, der har verdens største containerrederier som sine kunder, har en opereret flåde på  112 containerskibe med en samlet kapacitet på mere end 900.000 teu.

Storinvestor har overtaget størstedelen af Seaspans aktier 

Seaspan vil investere i kriseramt offshoreselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også