Søren Skou peger på modsat effekt af handelskrigen

Amerikanske virksomheder skruede op for importen fra Kina i slutningen af 2018 for at polstre deres lagre, siger Maersks topchef Søren Skou. Det er det stik modsatte af Donald Trumps ønske.
Foto: Ritzau Scanpix/Niels Hougaard
Foto: Ritzau Scanpix/Niels Hougaard

De amerikanske virksomheder købte markant flere varer i Kina i slutningen af 2018 for at polstre deres lagre, før nye toldsatser træder i kraft som led i præsident Donald Trumps handelskrig.

Det siger Maersks topchef Søren Skou i et interview med Reuters under det økonomiske topmøde i Davos.

"Det var meget tydeligt, at den amerikanske import fra Kina steg markant i fjerde kvartal, mens eksporten til Kina faldt. Så det er egentlig det stik modsatte af, hvad den amerikanske regering havde håbet på," siger han til nyhedsbureauet.

USA og Kina forhandler i øjeblikket for at nå til enighed og undgå en regulær handelskonflikt, som kan få store konsekvenser for verdensøkonomien.

Maersk har tidligere vurderet, at handelskrigen kan få containertransporten til at falde med 0,5 pct. i 2019 og 2 pct. i 2020. Der er vi dog ikke helt endnu, vurderer Søren Skou.

"Hvis en handelskrig skal få den effekt på verdenshandlen, så skal ser ske en seriøs forværring af forholdet mellem Kina og USA," siger han til Reuters.

Søren Skou afviser dramatisk effekt af handelskrigen

Kinas vicepræsident afviser vækst-frygt

Paradokset bag Kinas skuffende handelstal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også