Seaspan forventer konsolidering blandt containerejere

Verdens største ejer af containertonnage, Seaspan, forventer at se en massiv konsolidering i markedet i de kommende år.
Foto: Seaspan
Foto: Seaspan

Der vil være langt færre mindre spillere blandt ejerne af containertonnage i de kommende år. Det vurderer David Sokol, formand for Seaspan, der er verdens største ejer af containertonnage.

"Jeg tror, at på den korte bane er muligheden konsolidering i sektoren," udtalte formanden i forbindelse med Seapans regnskab, skriver IHS Fairplay.

Han tror, at en konsolidering vil være drevet af de begrænsede finansieringsmuligheder i markedet, og at operatørerne af containertonnage vil have større behov.

"Vores kunder arbejder meget hårdt for at forsyne deres kunder med den størst mulighed omkostningssikkerhed, sikkerhed på tid, sikkerhed på sejlplaner, og det flyder sammen til deres behov hos os. Og de ejere, som kun ejer et skib, eller fem, vil ikke være i stand til at konkurrence i det marked særligt længe. Det kan tage 3-5 år at se, at konsolideringen sker virkelig aggressivt, men det er fint," udtaler Sokol.

Seaspan har selv taget del i konsolideringen, da selskabet sidste år købte GCI, Greater China Intermodal Investments. Det gjorde Seaspans flåde 18 skibe større.

 Opkøbet var med til at styrke Seaspans indtjening, der landede på 224,7 mio. dollars, hvilket var bedre end i første kvartal 2017, hvor indtjeningen landede på 201,3 mio. dollars.

Seaspans topchef: Moderne containerskibe er vigtigere end nogensinde 

Opkøb styrker Seaspan i første kvartal 

Seaspan udpeger ny økonomichef 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også